Hos Priess A/S designer vi Shelters som kundetilpassede pumpehuse, der sikrer vand- og kloakforsyningen i hele Danmark. Med udgangspunkt i vores standardmoduler bliver hvert enkelt Priess Shelter designet i tæt samarbejde med dig som kunde, så både størrelse og funktion matcher din virksomheds specifikke ønsker og behov.
Resultatet er et komplet Shelter, hvor pumper, rør og installationer er perfekt integreret i forhold til praktisk adgang og brug.
Priess Shelters til forsyningsbranchen fremstilles og monteres på egen fabrik i Vinderup, hvor Priess A/S har alle de nødvendige kompetencer til at udforme hvert enkelt hus præcist efter dine behov. Til forsyningsbranchen indeholder vores løsninger f.eks. ofte kran til løft af pumper for let montage, service og udskiftning.
I vores forsyningshuse kan alt indvendigt inventar være installeret på forhånd. Derfor leveres Priess Shelters komplette med el- og vvs-installationer, som f.eks. håndvask, vandvarmer, spulehane, el-tracing, pumper, ventiler, el-tavler, etc.
For at garantere et vedligeholdelsesvenligt indeklima tilbyder Priess A/S at levere alle løsninger med vandafvisende epoxy-behandlede betongulve med fald mod afløb.