Priess A/S er inde i en spændende udvikling med det klare mål at forsat være markedsleder på teknikhuse og skabe i Danmark og på nærmarkeder, samt at forsætte udviklingen og markedsføre intelligente og miljøvenlige solcellemaster - sådan lyder strategien for Priess A/S.
”Markedet er til tider præget af særlige krav og behov for en totalløsning på komplekse opgaver. Levering af disse løsninger vil Priess A/S sætte sig i førersædet på. Vi har gennem de sidste år udviklet os, i takt med markedskravene. Denne udvikling har givet os en solid erfaring og det gør at vi i dag er i stand til at løfte store som små opgaver”, udtaler adm. direktør Ole Bjerre Christiansen og fortsætter, ” Dette værende nøglefærdige teknikhuse til både bredbånd, forsyning, fjernvarme, tele/data, transformerstationer der er fuldt monteret med bl. a. oliekar og trafo, innovative smarte citykoncepter baseret på solcelleteknologi og meget mere."
Dette er kun en lille del af de aktiviteter, der er søsat for at opfylde den vækststrategi, der er lagt for Priess A/S. Salget af belysningsmasteafdelingen har frigjort vitalt produktionsareal, hvilket er vigtigt for at kunne fokusere og realisere væksten i teknikhus- og transformerstation markedet. Desuden understøttes væksten på det tyske marked med etableringen af datterselskabet Priess Deutschland GmbH, med speciel fokus på teknikhuse for bredbånd og fjernvarme. Strategien om at tilbyde færdige PLUG & PLAY løsninger kræver mere plads og løbende opbygning af specialkompetencer.
Med den fleksible og løsningsorienterede indstilling fra Priess A/S løses flere og flere opgaver indenfor alle vores forretningsområder i Danmark og udlandet.
Med venlig hilsen
Adm. direktør Ole Bjerre Christiansen